Målgruppe
0. - 6. kl.
Et besøg, der viser sammenhængen mellem årsag og virkning. Kan naturens love blive omstødt? Eller er alt en konsekvens af noget andet?
To legesyge rejsende har sat sig for at finde svar på disse eksistentielle spørgsmål. I en minimalistisk scenografi, bestående af mursten og træ, går de to på opdagelse i en verden præget af årsag og virkning.
Dansebesøget vækker opfattelsen af, at alt og alle påvirker hinanden. Igennem en legende tilgang til tematikken og ved hjælp af fysik og mekanik fremmes forståelsen om årsag og virkning, og hvad det betyder at være i samme båd.
To performere og en live-musiker præsenterer fragmenter af Domino Effekten sammen med en eksperimenterende laboratoriedel, hvor eleverne bliver inviteret ind i performernes univers for at lege med forestillingens elementer. Årsag-virkning princippet udforskes med kroppe og objekter på ganske Storm P-agtig vis!