Musikeren, komponisten og programmøren Thomas Sandberg har med App Jam Music Lab skabt en kreativ og interaktiv koncert, hvor der musiceres via apps på iPhone, iPad og laptop. Til koncerten demonstreres, hvordan kreativitet og fantasi både kan stimuleres og udfoldes musikalsk via brug af de nye medier. Musikken vil tage afsæt i improvisation og muligheden for interaktivt at udnytte øjeblikket, rummets og publikums magi. De lyde og klange, der bruges, vil blive genereret såvel syntetisk som vha livesamplinger af publikum, forskellige ting i rummet, Thomas' stemme og andre medbragte lydkilder.
Fakta
Varighed
45 minutter
Antal publikum
150
Form
Skolekoncert
Medvirkende
Thomas Sandberg - Percussion, Performance, Electronics, Programming, Visuals