’Folkegaven’ med Lars Greve og Kresten Osgood er improviserede koncerter. Ambitionen er at skabe en tankevækkende, musikalsk oplevelse for at undre og inspirere lytterne og musikerne selv. Duoen har i tre år uddelt 'Folkegaven’ i Region Midt, hvor de har optrådt på skoler og sociale institutioner med positive reaktioner som ”Det vakte røre og ’forstyrrede’ - en super oplevelse!!” (forstander, Ryde Skole). Lars Greve og Kresten Osgood er særdeles aktive i ind- og udland og er anerkendt for deres evne til at skabe ny musik. Skolerne vælger imellem to koncertformer: 'almindelig' eller 'event'.