Ijexa Group præsenterer en genfortolkning af H. C. Andersens eventyr, i hvilken publikum kan følge den grimme ællings oplevelser, udtrykt kropsligt af danser Barthelot fra Cameroun. Denne historie illustrerer på bedste vis den vanskelige vej, som ofte venter os, før vi endelig finder vores plads i verden. I Ijexa Group’s nye version af eventyret kan børnene opleve et rigt og spændende univers, som blander afrikansk musik, blues, musik fra Cuba og også klassisk musik på en ny og anderledes måde, fuld af overraskelser og humor. Eleverne deltager i slutningen af forestillingen med musik og dans.