Clara Bryld og hendes band spiller sange fulde af spændende og farverige historier. Musikken er en legende blanding af pop, soul, jazz og cabaret og bliver båret igennem af en masse sang samt et orkester af klaver, keyboard, saxofon, guitar, percussion og en række små, sjove instrumenter. Koncerten er en musikalsk oplevelse ud over det sædvanlige og rummer alt fra fortællinger om isbjørne og hajer til det at skulle flytte fra et hjem til et andet. Der tales til børn og barnlige sjæle, og publikum inviteres indenfor i musikkens univers gennem en fin blanding af lytning og aktiv deltagelse.
Fakta
Varighed
45 minutter
Antal publikum
150
Form
Skolekoncert
Medvirkende
Clara Bryld - Sang, klaver/keys, perc
Jeppe Højgaard - Saxofon, klarinet, keyboard, sang, fløjte, perc