Målgruppe
Lærere
Kursus for kommunens lærere og pædagoger:
Jesper Falch varetager kurset, hvor I selv får mulighed for at prøve kræfter med rytmer, sang og dans. I bliver trommeslagere, sangere og dansere for en dag. Vi fordyber os i musikken og sætter fokus på en energisk fælles oplevelse, hvor alle kan være med!
Brain-breaks, brain-gym, power-breaks! Der er mange ord når vi taler om den bevægelsesopgave, som folkeskolen skal varetage. Kurset vil i høj grad også bidrage til at give deltagerne en musikalsk inspiration til den opgave.
Så kom og få fyldt ”rygsækken” op, så du og kollegerne kan give eleverne en god og kvalificeret musik- og bevægelsesundervisning. Materialet er direkte brugbart i hverdagen efter kurset.
Jesper Falch er lektor på Det Jyske Musikkonservatorium og arbejder desuden som freelance musiker, bl.a. i orkestret Phønix.
NB på tilmelding senest 12. dec. 2019 til Søren Vind (Kalundborg) / Snævar Albertsson (Skanderborg).