Stine Michel med Orkester kombinerer, musik, poesi, skæve rytmer og humor i eventyret om Den lille prins, skrevet af Antoine de Saint-Exupéry i 1943. En fortælling der er særlig aktuel i dag, hvor mange børn og voksne har alt for lidt tid til reflektion og samvær. Oplev her den verdenskendte historie i en koncertform, hvor børnene får mulighed for at synge med og lave bevægelser. Musikken henter inspiration fra pop, folkemusik og traditionel sangskrivning. I koncerten kan eleverne opleve instrumenter som sav, ukulele, samplede violinlydcollager, en trommeplanet og andre spændende ting.