Musikworkshop for 3. årgang i Kalundborg
Målgruppe
3. kl.
Musikskab i Kalundborg ledes af underviserne Vivi, Jacob og Bellis.
Der tages udgangspunkt i skabende musiske processer, og vi undersøger, hvordan forskellige instrumenter samt vores stemme og krop kan bruges til at lave musik. Her handler det ikke om at være meget dygtig til at spille på et instrument, men derimod om at se muligheder og bruge sin fantasi.
De skabende musiske processer finder sted indenfor fastlagte rammer, f.eks. i forbindelse med sang- og rytmelege med improvisatoriske elementer.
Workshoppen består af tre dele. Vi starter med en fælles opvarmning bestående af lege og øvelser, hvor eleverne bliver trænet i rytmisk bevidsthed, koordination og sammenspil gennem bevægelse, spil, sang og klap m.m.
I workshoppens anden del skal eleverne bruge deres fantasi, viden om musikinstrumenter samt fingersnilde, når de skal bygge deres egne instrumenter.
Til sidst danner vi i fællesskab et orkester, som under ledelse af en dirigent skaber fantasifulde lydlandskaber.