Målgruppe
4. - 6. kl.
Med sin baggrund i både Grønland og Danmark undersøger koreograf Sarah Aviaja Hammeken i Speech/less det komplekse i at have rødder i to lande. På den ene side giver det en rigdom af mulighed for at føle sig som del af flere kulturer. Samtidig kan man opleve, at man ikke helt passer helt ind noget sted. Men hvordan føler man sig som del af et fællesskab? Hvilke kulturelle referencer har man med sig i bagagen? Og hvad gør man, hvis man ikke helt forstår og mestrer en kulturs sprog, traditioner og ritualer?
Et andet spørgsmål er, hvordan man som menneske kan håndtere at rumme gener og kulturer fra to lande med så voldsom en historie og relation som Grønland og Danmark? Hammeken genbesøger i denne fysiske danseforestilling måden, man deler myter, sagn og historier med hinanden i inuitkultur. En levende kultur for udveksling mellem mennesker, som her fortolkes med moderne dans, sang og musik.
På gulvet møder I to dansere og en musiker, og I bliver selv en del af forestillingen undervejs.