Workshop for billedkunstlærere på 2. årgang
Målgruppe
Lærere
Kalundborgs 2. klasser får to møder med billedkunstner Lena Søeborg, et på skolen og et på Odsherreds Kunstmuseum. Hun arbejder med skulpturer, installationer og udsmykninger og har mange års erfaring med at lave billedkunstforløb.
Workshoppen samler involverede lærere fra hele kommunen. De afprøver sammen med Lena Søeborg de kunstneriske øvelser fra billedkunstforløbet. Workshoppen er ud over forberedelse til billedkunstforløbet også kompetenceudvikling i arbejde med æstetiske læreprocesser i egen undervisning.
Workshoppen er obligatorisk for de involverede billedkunstlærere.
Workshoppen er en del af det samarbejde om en fælles børnekulturel indsats, som kommunerne i Kulturregion Midt- og Vestsjælland har indgået. I skoleåret 2021-22 afvikles et billedkunstforløb for 2. klasser i Kalundborg, Lejre, Odsherred, Ringsted, Sorø og Slagelse.
Billedkunstforløbet understøtter både områder i billedkunstfaget og kreativitet inden for det tværgående tema: Innovation og entreprenørskab.