Echoes in Veil er et vokal-kollektiv, der arbejder med koncertformatet “Dialogiske koncerter”, hvor eleverne inviteres til at dele refleksioner, ord og tekster, som omdannes til musik i såkaldte “live-kompositioner”.
Koncerterne berører et særligt tema, som er relevant for målgruppen, og Echoes in Veils opgave er at forløse de unges tanker og følelser gennem musikken.
Gruppen kombinerer både komponerede stykker og improvisationer, som skabes med inspiration fra elevernes inputs. Det er iørefaldende pop-melodier, elektroniske beats, sfæriske lyd-designs, vokaleffekter og ord-kollager.