Målgruppe
0. - 3. kl.
Har du sunget “Jeg ved en lærkerede?” og “Solen er så rød mor”? Så kender du også komponisten Carl Nielsen – måske helt uden at vide det! Han har nemlig skrevet melodier til nogle af de allerbedste danske sange, der findes. Og så har han også skrevet rigtig god musik for strygekvartet.
Med ‘Den unge Carl’ tager vi et spring tilbage til en ganske almindelig dag i Carl Nielsens liv i 1874. Vi skal følge den 9-årige Carl fra morgen til aften, hvilket indebærer alt fra drengestreger i skolen, kampe i hønsegården til et bal og hans mors aftensange inden han går til ro.