Målgruppe
5. kl.
Louise slår øjnene op i 1815. Piger og kvinder regnes ikke for noget, og deres stemmer tæller ikke. Faktisk kan man slet ikke stemme. Kongen bestemmer med få mænd ved sin side. Sådan bliver det ikke ved med at være – og det er Louise med til at ændre.
Forestillingen tager eleverne med på en lærerig og interaktiv rejse i grevinde Danners liv. Det er en rejse i tiden, i politik og en rejse ind i en stærk kvindes liv, følelser og tanker. En kvinde der kæmper for andre kvinder, for børn, for fattige – for at alle skal have det godt og være lige. Rejsen går fra 1815 over ægteskabet med Kong Frederik VII og frem til 2019, hvor arven efter grevinden stadig kæmper de svages sag og alles lige værd.