Målgruppe
1. - 6. kl.
Konceptet er simpelt: Vi kommer med 2-3 malerier af guldaldermaleren J. Th. Lundbye under armen, og sammen med eleverne udsætter vi billederne for røverhistorier og fri fabulering.
På scenen er historiefortæller og kunstformidler Søren Mølstrøm og guitaristen Jens Villy fra Kunst ud til Folket.
Anledningen er Lundbye Kunstfestival, som blandt andet omfatter en udstilling på Bispegården. Det kan anbefales at besøge udstillingen, som varer frem til 3. september 2021.
J. Th. Lundbye er født i 1818 i Skibbrogade 8 i Kalundborg. Han har malet en del motiver fra Kalundborgegnen, herunder ”En gravhøj fra oldtiden ved Raklev” – en stendysse, som kan besøges på Herredsåsen nordvest for Skolen på Herredsåsen – og så har han malet en masse skyer og en del køer, som tit vender bagdelen til.