Fridolin er en nyskrevet opera for børn. Den handler om modet til at tage ansvar, om svære følelser som sorg, jalousi og ensomhed. Fridolin er klassisk opera i bedste commedia dell’arte-tradition. Den er teatermagi, dannelsesrejse og gedigen underholdning i et. Store, ægte følelser formidlet i børnehøjde. Eleverne inddrages aktivt i forestillingen. Musikken er skrevet af dirigent for DR's pigekor, Phillip Faber. Teksten er skrevet sammen med elever fra en 1. og 2. klasse. Det er melodiøs klassisk musik med sjove, uhyggelige og smukke sider. En forestilling om venskab, hjælpsomhed og lydhørhed.
Fakta
Varighed
45 minutter
Antal publikum
120
Form
Skolekoncert
Medvirkende
Ditte Errboe - sanger, Mezzosopran
Frederik Ømann - sanger, tenor
Louise Schrøder - Pianist
Genre
Opera
Krav og teknik
Opstillingstid
60 minutter
Nedtagningstid
60 minutter
Teknik
Vi spiller forestillingen på gulvet (ca 5*5m) med børn siddende rundt om enten på gulv eller stole.
Hvis der er klaver i rummet, vil vi gerne bruge det, men ellers medbringes el-klaver. 2 hjælpere ved opstilling og nedtagning.