Målgruppe
7. - 10. kl.
Med Going for The One på scenen leveres et energisk og medrivende skud rockmusik. Teksterne kredser om emner som er højaktuelle og med relevans for de unges søgen efter, hvem de er. Guitar, bas og trommer styres af tre kvindelige musikere, som ikke er bange for at give den max gas. Musikken befinder sig i et sweet spot mellem nostalgi og nutid, idet kompositionerne trækker tråde til 90'ernes indierockscene - med elementer af 60'er- og 70'ernes vildskab - men med et feminint take. Håbet er at inspirere de unge til evt. selv at kaste sig ud i at lære at spille et instrument og skrive sange.