Målgruppe
7. - 10. kl.
Poetiske Vandringer tager udgangspunkt i den danske natur, hvor poesi og toner åbner landskabet op på nye måder. Med inspiration fra lokale fortællinger, naturen og kulturhistorien har forfatter Dy Plambeck skrevet sanselige tekster, som iscenesættes i stemningsfulde lydspor komponeret af det klassiske ensemble Lydenskab. Denne koncert tager eleverne med til den barske natur i Vestjylland og formidler historier om nonner, druknede sømænd, klitbønder, Vesterhavet og det unikke istidslandskab.