Målgruppe
0. - 3. kl.
Martin, Allan og Matias har rejst hele verden rundt i 10 år på jagt efter verdens bedste guitarmusik. På deres rejse gennem en masse lande møder de bl.a. en sigøjner i Frankrig, en tyrefægter i Spanien, en cigarsælger i Cuba, en røver i Mexico og en valsekonge i Venezuela! Finder de mon verdens bedste guitarmusik? Med to spanske guitarer i front kastes klangene udover scenekanten, mens børnene lærer om de forskellige lande og deres musik. Det hele præsenteres i en ramme af humor, fantasi, dialog og elevindragelse, og koncerten er en sand øjenåbner for de mange muligheder i den spanske guitar.