Der er noget ufiltreret over sangskriveren Nanna Bech der, som GAFFA beskriver det, serverer store sange i små forklædninger. I hendes nye projekt "De glemte sange" skriver hun sange med tekstlig inspiration fra de gamle danske folkeviser. Danmark er det land i Europa som har den største samling af nedskrevne folkeviser, og vi har næsten glemt dem.
Koncerten består af to dele. Først spiller bandet ny musik som har tekstlig inspiration i de sjove og til tider makabre folkeviser. Derefter instruerer bandet eleverne i kædedans med de tilhørende viser, sunget på den traditionelle måde.