Målgruppe
3. - 6. kl.
Mød satyren, den lille mus og den kæmpestore basblokfløjte i en virtuos og smittende livlig koncert, der tager eleverne med på rejse langt ud i musikkens vildtvoksende univers og langt ind i fantasien. Sjove historier fra den græske mytologi, smukke nordiske klange og masser af skæve rytmer er udgangspunktet, når KOTTOS her præsenterer deres unikke kombination af folkemusik og ny klassisk musik. De fire musikere deler en fælles passion for det virtuose og det skæve og koblingen mellem disse, og resultatet kan bedst betegnes som folkemusik fra et land, der ikke eksisterer.