Stine Michel med Orkester bringer poesi, nærvær og humor sammen i mødet mellem børnene og musikken. Eventyret om Den lille prins blev skrevet af Antoine de Saint-Exupéry i 1943 og er særlig aktuelt i dag, hvor der for mange både voksne og børn er alt for lidt tid til at fordybe sig i samværet. Gruppen videreformidler den verdenskendte historie med stor musikalitet og indlevelse. Musikken henter inspiration fra verdensmusik, folkemusik og traditionel sangskrivning. I koncerten kan man opleve instrumenter som sav, ukulele, samplede violinlydcolager , en trommeplanet, og andre spændende ting.