Målgruppe
5. - 9. kl.
Gennem breakdance oplever publikum E-Boy’s fem artister i deres transformation fra organismer til huleboer, dernæst fra aber til homo sapiens. Vi er millioner år tilbage, da E-Boy begynder sin fortælling om arternes oprindelse og bl.a. stiller spørgsmålstegn ved begreber som flokmentalitet og urinstinkter samt, hvordan de gør sig gældende i dagens elektroniske tidsalder.
De traditionelle B-Boys udfordres til at bevæge sig ind i en moderne verden af elektronisk lyd og input fra den klassiske musikgenre. Atletisk, eksplosivt og poetisk fortolkes breakdance i en stærk rammefortælling om evolutionshistorien, samt de mange digitale udfordringer, der møder os i dag.