Når HipSomHap går på scenen, er der dømt hiphop i børnehøjde og leg med ord på en sjov og anderledes måde. Teksterne er fyldt med liv og løjer og rammer træfsikkert ind i børnenes univers. Publikum bliver inddraget, når der skal freestyles og findes på historier med børnenes stikord. Gruppen består af rapperne Johnny Ligeglad og Anna Spejlæg, alias Andreas Seebach og Anne Bukh Jakobsen, og de får opbakning af DJ Snusk og trommeslagen Unge Jens. Så få armene i vejret og gør klar til at synge, hoppe, danse og skabe en fest, når HipSomHap fyrer den af med hiphop, som det aldrig er hørt før!
Fakta
Varighed
45 minutter
Antal publikum
300
Form
Skolekoncert
Medvirkende
Andreas Seebach - Rapper
Anna Bukh Jakobsen - Rapper
Rasmus Sejersen - DJ, kor, lydmand, lysmand
Jens Michael Østergaard - Trommeslager
Genre
Rytmisk musik
Krav og teknik
Opstillingstid
45 minutter
Nedtagningstid
30 minutter
Teknik
Helst lav scene på 4x6 meter og ingen stole, alternativt opstilling på gulv. Alm 230V strøm.